Guide til god bilvask i vaskehallen

Når bilen skal vaskes er det nemmeste ofte at køre den i vaskehallen frem for at vaske selv.

Det er det mest miljørigtige, da spildevandsanlægget i vaskehallen som regel har olieudskilning og sandfang. Ikke at du ikke også kan gøre det derhjemme – men det kræver opsamling af vandet i et ”badebassin” for derefter at køre det til genanvendelse – Nok ikke noget de fleste af os kommer til at gøre.

Men:

Måske har du også stået med oplevelsen af at bilvasken ikke har gjort bilen helt lige så ren som du havde håbet på.

Og:

Det er jo et eller andet sted fair nok.

Vaskehallen kan ikke ”se” når der er steder på bilen, hvor den trænger til noget ekstra kraftigt rengøringsmiddel eller at du kører lidt ekstra henover et specifikt område.

Derfor er vi nødt til at hjælpe den lidt på vej – og det gør du bedst ved at købe de rette midler til behandling og ved at vælge den rigtige vask i vaskehallen.

Nedenstående er et kort uddrag til denne guide: https://bilpleje-guide.dk/guldvask/

Det skal du bruge til at få en god bilvask i vaskehallen

For at få en god bilvask i vaskehallen – skal du bruge følgende produkter:

  • Fælgrens
  • Insektrens
  • Lakforsegling
  • Håndklæde

Gør det at du tager den billigste vask som der er i vaskehallen. Herefter starter du med at komme fælgrens på dine fælge og komme insektrens på insekterne. Er bil særligt beskidt langs siderne eller har du fugleklatter – så sprøjt insektrensen på her også.

Kør herefter straks bilen i vaskehallen.

Når den kommer ud sprayer du lakforsegling på bilen og tørrer af med et håndklæde. Sørg for at du får aftørt lakforseglingen grundigt. Slut af med at tage false og benyt en separat klud til fælge hvis du også gerne vil have forseglet disse.

Du har nu en bil, der er væsentligt renere og bedre beskyttet end hvis du ikke havde for- og efterbehandlet.

Så tit skal du bruge produkterne

Produkterne skal du benytte hver gang du kører i vaskehallen, bortset fra lakforsegleren, som du om vinteren godt kan benytte relativt ofte, men om sommeren sagtens kan vente 3-5 vaske før du påfører lakforsegleren.

Følg lokale regler

Nogle vaskehaller har lokale regler for om du må bruge dine egne produkter i vaskehallen. Sørg derfor for altid at se om der er skilte, der forbyder dig i at bruge dine egne produkter. Som udgangspunkt har de fleste store vaskehalle, dog som regel ikke nogen begrænsninger i forhold til brug af produkter – også selv om du ikke har købt dem hos dem.

Sådan får du altså både en ren bil og du kan samtidig have god samvittighed over at vaskehallen sørger for at komme af med den farlige kemi på en forsvarlig måde.